---

Dagbogen 03.01.2012 Kanchanaburi

Godmorgen Dagbog.



20 år med fest og farver er slut !!

I tyve år har jeg troet på en løgn som gik op for mig lige før jul, alle forsikringerne fra lægerne der beroligede mig, og gjorde mig modig, blev så skammeligt afsløret. For jo, jeg kan godt få børn fandt jeg ud af på den hårde måde ((8((

Med 3 børn på samvittigheden hvis man kan kalde det sådan, nægtede jeg at tage imod den hver gang udleverede skridtbeskytter når jeg for jeg ved ikke hvilken gang, skulle have røntgenfotograferet ryggen. Det er altså ikke så godt var beskeden hver gang, du bliver steril på grund af strålerne og kan aldrig få børn igen. Fed ide tænkte jeg nu jeg allerede havde gang i at betale børnepenge, og sparsommelig som jeg er, kunne jeg godt se fidusen i det :SAR

Men nu er den altså god nok, ikke at det var planlagt på nogen måde fra nogen af siderne, så altså et uheld.....


Det har slet ikke været på tale at fjerne barnet, mig der slet ikke kan slå et dyr ihjel, fik nervøse trækninger over tanken om at Kat ville have det fjernet, men hun deler min synspunkter og vil altså have barnet. Hvornår ved jeg af gode grunde ikke nu jeg bor i Thailand, for det er tæt på halløj på badehotellet nede på hospitalet. Det eneste jeg ikke var i tvivl om da vi var dernede for at være 100% sikre, var da en sygeplejeske gav Kat den lille lyserøde bog jeg scannede forsiden ind af, og forlangte 1200 Bht for undersøgelsen der skal gentages hver måned. Jeg vil jo gerne vide hvornår vi kan forvente en skrigeunge, og spurgte selvfølgelig Kat der kom frem til at det bliver i Juli måned, meeeen der er altså lige den krølle på historien, at hun samtidig sagde at hun var 3 måneder henne :VI Men det vil den kommende fostervandsprøve give svar på, så jeg er sikker på at være hjemme ((113((

Og hun er blevet stor skulle jeg hilse og sige, det forrige billede snød lidt fordi hun sad ned og havde travlt med at dække sig til. Det havde taget mig en lille halv time bare at få lov til at tage billedet, for det gør Thaier ikke siger hun. Selv søster der kom til Nytår og gerne ville se, fik blankt nej, så jeg ved ikke om jeg får lov at tage et nyt billede så i kan se omfanget, men jeg skal i sagens tjeneste selvfølgelig gøre et forsøg. Der bliver ædt og drukket fra morgen til aften af alt muligt, og noget jeg ikke troede muligt, så hun hygger sig gør hun ((11((





Men alt det vender jeg tilbage til når der er nyt....

Nu vi havde været ned på Kanakan Hospital som virker velorganiseret i forhold til det andet hvor jeg køber min medicin, når de ellers har noget, blev så besøgt for at måske bruge dem i fremtiden til min medicin. Jeg havde alle papirene + røntgenbilleder med fra det andet hospital for at gøre det lidt nemmere for mig selv og håbede på det bedste. Som sædvanligt skal man melde sig i receptionen der udsteder et kort ud fra oplysningerne i passet hvor jeg godt kunne have brugt et par timer, for hulen en smuk sag der stod der i nederdel der bestemt ikke skjulte noget. Men hende fik mine fiskeøjne gudskelov set mange gange endnu når hun fes rundt med papirer i forhallen hvor også apoteket ligger, så jeg kedede mig slet ikke selv om vi måtte vente i en halv time inden det var min tur. En næsten lige så smuk sag førte mig ind i et rum hvor lægen ventede, ærgeligt nok var der travlt fordi det var nytårsaftendag, og gik, ja nærmest småløb hun. Det er ikke fair var jeg lige ved at kvaje mig og sige til Kat der fulgte med, men jeg reddede den på stregen og satte mig ned overfor den MEGET unge læge.

Og gudskelov jeg havde gemt og havde taget alt med fra det andet sygehus, ja selv kvitteringerne fra apoteket har jeg gemt og kunne hælde indholdet af den store kuvert ud på hans bord til hans store forundring kunne jeg se. Jeg forklarede ham på Engelsk hvad problemet var og er, og svarede på hans flotte spørgsmål på næsten fejlfrit Engelsk der hurtigt endte med at han forstod efter at have set på røntgenbillederne, og spurgte hvor mange piller jeg ville have. Jeg må indrømme at jeg blev lidt paf, for så smertefrit er det sgu ikke gået før og håbede mit held holdt ved lige indtil jeg stod med pillerne i hånden så jeg igen kunne få en tålelig hverdag. Ja han gik endda så vidt at han tilbød mig piller til 3 måneder, altså 90 stk som, jeg selvfølgelig takkede pænt for mens han skrev et dokument der kunne fortælle politiet at jeg har lov til at eje 90 piller af det de betegner som Yaba, altså morfin ((128((

Det havde sgu ikke taget mere end 5 minutter tror jeg, inden han sendte os videre til apoteket hvor vi skulle vente på papirene og betale. Her er de så smarte i forhold til det andet hospital, at de accepterer Visa kort, så det var nemt at betale de 1.950 Bh regningen lød på. 300 til doktormand og 1650 for pillerne lød som en fornuftig pris, men så begyndte det selvfølgelig at gå galt !!!

Manden i apoteket udleverede en lille pose med 30 piller og ikke de 90 lægen havde skrevet ud der fik mig til at protestere, for sidst jeg købte piller gav jeg 650 Bht for 20 piller, altså en pris på 32.5 Bht pr stk, derfor godtog jeg også regningen på 1.650 Bht fordi jeg troede det var for 90 piller. Men nej, her koster pillerne fandt vi ud af efter en del snak frem og tilbage 55 Bht stykket og altså 22.5 Bht dyrere pr stk, lig med en forskel på hele 680 Bht for de samme piller til en måned :(

Og det gav så en heftig diskussion med Jannik der mente at jeg gik i for små sko fordi jeg brokkede mig over prisen, jeg kunne simpelthen ikke overbevise ham om at det i min øjne er meget dyrt når jeg lige har købt billigt. På et år er prisen 8160 Bht dyrere end det andet hospital (når de altså har pillerne !!), de penge kan jeg da godt bruge til noget andet. Fra hans forvirrede hjerne kom der nu en kommentar om at jeg brugte flere penge på øl hver dag (78 Bht), og skulle holde op med at brokke mig og betale (som jeg allerede havde gjort) Hvad fanden har mit forbrug af øl med sagen at gøre, jeg blander mig sgu da ikke i hvad du bruger dine penge til vel ((4))

Jeg prøvede meget pædagoisk at sammenligne min situation hvis hans elskede daglige is pludselig stiger fra 40 Bht til 62.5 Bht fordi den sædvanlige købmand er løbet tør, men det var lige som at slå i en pude, han er stædig den gamle torsk. Han ville ikke brokke sig over prisen hvis han SKULLE have den daglige is, og her var det at jeg ikke forstod hvorfor man dog ikke kan prøve at spare penge hvis man kan. Jeg vil selvfølgelig betale prisen nu jeg ikke kan undvære dem, men jeg vil da så sandelig også holde øje med det andet hospital for at spare penge, er jeg skør ???

I må meget gerne fortælle mig hvis jeg er forkert på den, for det kan jeg ikke selv få øje på ((6))



Men det var rart at få lidt fred i ryggen igen næste dag, for jeg turde ikke tage en pille samme dag jeg fik dem, jeg havde allerede gnavet 8 andre kulørte ting og var bange for effekten. Så Nytårsaften blev ’fejret’ inde i haven hvor vi luftede Indo der er meget glad for at jeg passer hende. Til forskel til Go lung der råber og skriger af hende hver dag og hele tiden, snakker jeg almindeligt og klapper hende i stedet, og det er sgu vejen frem, for jeg kan stoppe hende, kalde på hende, og i det hele taget få hende til at lystre uden at råbe højt eller lokke med mad. Så der sad vi 3 og hyggede os med at kigge på stjernerne og bjergene bagved mens aftenen faldt på, en af naboerne gjorde desværre at vi ikke sad så længe derude, der blev skruet helt uansvarligt op for musikken så ingen af os kunne høre telefonen resten af dagen eller i det hele taget snakke sammen . Så klokken blev ikke mere end 8 før dagens strabadser fik os til at søge ind mod køjen for at sove selv om det var nytårsaften. Men det passer nu meget godt, for Kat sover meget når hun altså ikke spiser et eller andet, så sådan gik det år på hæld uden fest af nogen art som jeg har det fint med ((11((:TUP

Den ene dag tager den anden stille og roligt hvor jeg tager hensyn til den hurtigt voksende spærreballon der allerede vralter som en and, hun havde lidt af gangarten før, men nu er den sgu da helt gal ((8(( Pasningen af Indo bliver taget meget seriøst nu jeg kan sidde inde i haven og kigge ud over markerne hvor bonden hver dag græsser sine køer, vinden der rasler i den visne bambus og Indo der nyder sin frihed og opdager noget nyt ude på marken hvis hun altså ikke ligger ved siden af mig. Det er sgu livet at sidde der og sidde når jeg altså ikke lige prøver at lære mig den svære kunst at ordne have med en kost, den har jeg øvet mig på den kunst, den er uvant og meget svær syntes jeg, men så går timerne da med noget fornuftigt og langsomt forsvinder noget af det visne løv og man begynder at kunne ane hvad der er nedenunder. Når Kat har sovet og igen selvfølgelig er sulten, sætter hun sig ind til mig med et eller andet spiseligt mens hun fortæller om de store planer hun har med mig, så vi hygger os gør hun ((134((



Nu tænker i garanteret sjofelt, men i bliver svært skuffede gør i når i hører om de vanskelige øvelser hun vil udsætte mig for. For det handler om alt det spiselige der er i haven, jeg skal siger hun, hive nogle lange grønne bønner ned til hende, jeg skal forsøge at få nogle pappaya ned der er begyndt at blive gule, nogle bananklaser skal også hamsters . Ja jeg skal simpelthen aktiveres syntes hendes holdning at være, så jeg nyder det når hun sover gør jeg. Ingen boss der jager med mig nu jeg sidder der og har travlt med at slappe af som jeg ikke blev færdig med i går. Men for ikke at få alt for meget ballade nu her er så fredeligt nu Gun Ba og familien er i Chang Mai, gør jeg langsomt og over flere dage hvad hun vil have mig til. Så jeg har prøvet at næsten kravle i palmer, har forsøgt mig med meterlange bambuspinde med en påmonteret kniv for enden, for at få pappaya og andet spiseligt ned som ikke er så nemt som det ser ud. Så vi hygger os her som søster der kom på besøg, bestemt ikke er enig i. Hun klaskede sig træt ned i sædet efter den ’lange’ køretur fra Bangkok, hun var vel træt af at sidde ned, hvad ved jeg. Her er alt for stille sagde hun, her kan jeg ikke lide at være, kæresten stod med mig inde i haven og kiggede ud over markerne og nød det. Jeg savner Isaan sagde han, jeg savner markerne og freden i modsætning til søster, jeg har sgu ondt af ham, for han nyder at være her kan jeg se ((10((

Og nu søster er vant til at bestemme over kæresten og andre i nærheden, troede hun nu at hun kunne afgøre hvad der skal ske med den lille der kommer. Jeg tager babyen (som hun siger bliver en pige !!) med til Bangkok og passer den sagde hun uden at tøve, hvad har hun gang i spurgte jeg Kat. Hun kan ikke selv få børn sagde Kat og vil have vores baby og tage sig af den, hvad vil hun betale spurgte jeg for sjov, Kat kiggede med gale øjne på mig og sagde at det skam var mig der skulle betale hver måned, kun 6.000 Bht skulle det koste mig at få et barn, og pænt aflevere det til søster. Sig til søster at barnet bliver her, jeg er falang og kunne ikke drømme om at aflevere nogen baby, hverken du eller jeg arbejder og kan sagtens selv passe barnet som helt sikkert ikke passede søster kunne jeg se da Kat oversatte det. Så hun var lidt småmopset resten af tiden de var der nu der var en der sagde hende imod, men sådan er der så meget :SAR

Familien Gun Ba er kommet tilbage før tiden desværre, så støjen derovre fra er igen dagligdag når Indo er i vejen, solen titter frem i dag efter 2 meget grå dage med lidt regn i går morges, så hverdagen er tilbage igen. Kat tøffer rundt i en af sine nye ventekjoler og ordner vasketøj mens jeg har fred til at skrive Dagbogen der ikke er så meget indhold i denne gang, men det er min hverdag !!

Tak Buddha for hjælpen med pillerne, den fjendtlige overtagelse søster havde gang i, og tak fordi du passer på os .. ((6))