Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen Nyt liv !!

Oprettet af Pen d. 10-12-2011 04:38
#1

Dagbogen.

Man har et standpunkt til man tager et andet !!

Ja så gik den ikke længere, savnet ved at skrive om min hverdag er simpelthen for stort til at negligere. Jeg kan ikke holde kaje om hvad jeg oplever, og tænker over hver gang vi er ude og ser noget nyt som sker næsten dagligt, hvorfor kan jeg dog ikke fortælle om det og tilfredsstille alle jer der har sendt mig mail hvor i fortæller at i savner Dagbogen. Mange tanker om det skete har forstyrret mig og gjorde mig selvfølgelig ked af det, men jeg vil gerne slå fast med 7 tommer søm at jeg sagtens kan tage noget røg og kritik, ingen tvivl om det. Men det at fortællingen om min familie (læs Kat) blev brugt negativt imod os og endte med at være personligt, og at et underforstået truende indlæg om at en vis person havde koordinaterne til mit hus som jeg klart opfattede som en trussel, blev det for meget og fik mig til at eksplodere både her på siden, og også på Thai-Time hvor jeg svarede igen i samme tonefald som der blev brugt imod mig og besluttede at stoppe Dagbogen for at beskytte Kat.

Men efter at have gennemtænkt og diskuteret en eventuel fortsættelse af Dagbogen med Jannik, er vi nået frem til at starte Dagbogen op igen i et lukket forum her på siden, forstået på den måde at man er nødt til at være logget ind for at kunne læse den. Jeg undskylder for besværet og kan kun opfordre folk der er interesseret i at læse Dagbogen, til at melde sig ind her på Thai-dk og derigennem læse Dagbogen. Men det skete er årsagen til det lukkede forum, og hindrer visse personer i at læse Dagbogen og igen ensidigt kritisere mine fortællinger og nedgøre Kat idet de jo er nødt til at logge ind. Alt det her håber jeg i har forståelse for, og at i igen har lyst til at læse Dagbogen, og selvfølgelig kommenterer og kritiserer som før når jeg skriver noget urigtigt hvilket så godt som aldrig sker ((6))

Men jeg vil dog fortsætte med at udelade økonomiske og personlige ting om Kat og jeg for en sikkerheds skyld, og for ikke at lokke de 2 tørstige sjæle i Nonthaburi i uføre igen. Men som sagt starter Dagbogen igen, og får forhåbentlig en ordentlig modtagelse, og denne gang uden den kedelige tumult den før medførte når jeg fortalte om noget så simpelt som prisen på bananer :VI

Redigeret af Pen d. 10-12-2011 04:44