Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: så er det sku nok

Oprettet af freja d. 01-11-2011 11:07
#9

Jeg synes selv, jeg til daglig er en rimelig venlig og omgængelig ung kvinde, der sætter en ære i at alle skal have lov til at komme til orde, mener alle skal have lov til at kunne argumentere, overbevise og ikke mindst engagere hinanden.

Den sidste tid som skribent her på siden, har været temperamentsfuld, indimellem humoristisk men meget anstrengende, jeg ville dog for alt i verden, ikke have undværet vore ophidsede diskussioner, hvor vi sammen hele tiden blev klogere.

Men nu flød bægret sgu' over selv for mig, jeg ved ikke om det var en vis herres unormale sindstilstand, der var skyld i at stemningen pludselig overgik fra grove macho spydigheder til direkte nedtromlende brutale tordentaler.

Men uanset hvad det skyldes, så står jeg af, når jeg inderst inde kan mærke, jeg mister noget, efter svar på stort set alle indlæg.

Jeg vil beriges og ikke frarøves noget, når jeg deltager.

Jeg har før forsvaret en vis herres vekslende sindstilstand, men må erkende at enkelte individer kan være uden for pædagogisk rækkevidde.

Kære Jack D, jeg vil dog gerne poste endnu en opfordring til dig, da jeg stadig, trods alt, mener du har meget at tilbyde vi andre.

Lad være med at støde andre fra dig, lær dog at tackle dit temperament, du vinder (udover 30 dages ufrivillig eksil fra siden) ikke noget ved at påtage dig rollen som bøddelen, der med en militærleders diktatoriske snuhed, trækker skyderen ved den mindste modstand.

Lær dog at drikke af glædens og ikke sorgens bæger.:TUP