Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen 19.08.2011 Kanchanaburi

Oprettet af pensionisten d. 21-08-2011 00:43
#1

19.08.2011 Kanchanaburi

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/penfoto/4/DSCF1157.jpg

Og regntiden satte ind for fulde sejl......

Så der bliver brugt meget tid hjemme nu vejret ikke er så skide godt, men intet er jo så skidt at det ikke er godt for noget. Meget passende nu jeg stadig ikke er helt oppe på dupperne, er der en masse data der skal flyttes imellem de harddiske jeg har og tiden går hurtigt. Og inden regnen for alvor startede fik jeg malet det sidste udenfor der gør at forhaven som er det eneste have jeg har, ser rigtig godt ud :TUP

Adam og Chieko er stadig i byen og tager videre til Ko Tao på Onsdag hvor de vil blive en måned eller mere, så der bliver ro på igen så jeg ikke behøver flygte hjem igen når regnen begynder. De flyttede over til T&T som de er meget tilfredse med, 350 Bht pr nat selv om det er højsæson er det hele, det syntes jeg er billigt nu det er højsæson, og stedet er okay selv om det er langt fra standarden på Noble Night. Med en beliggenhed helt ned til floden er stilheden så som så, for de forbandede larmende longtailbåde drøner konstant frem og tilbage i dagtimerne og bliver afløst af karaokebådene om aftenen, så meget langt fra den stilhed jeg godt kan lide, men smag og behag !!

Dagen efter Jannik og familie var draget videre, og garanteret som en hævn fra hans side og med hjælp fra Buddha, var knallerten flad på baghjulet. Det var weekend og helligdag nu dronningen havde fødselsdag, så det så ikke så godt ud med en lapning. Men da vi gik ind mod byen og holdt en pause hos stam købmanden, kom mine jævnlige besøg mig til gode !!

Damen i biksen ævlede en hel masse til Kat der garanteret havde fortalt sin livshistorie og hvor meget jeg betaler i husleje inden hun havde luft nok til at fortælle mig at den lille shop på den anden side af vejen havde åbent. Hun stavrede derover og lavede en aftale med en gut der kørte hjem og skruede baghjulet af som havde et langt søm i sig. Det kørte han så ind med til shoppen og satte et nyt dæk og en ny slange på, og kørte så tilbage og satte det hele sammen. Jeg havde kun 1000 Bht sedler som han ikke kunne veksle, og sagde at vi bare kunne betale når vi kom forbi :TUP

Det gjorde vi selvfølgelig med det samme fordi jeg ikke kan lide at skylde penge væk og betalte ialt 380 Bht, flot flot service ((11((

Jeg er i øjeblikket inde i en dårlig stime syntes jeg, den bærbare er på vej til de evige bit himler, og min sofa jeg gav 9.000 Bht for i Nonthaburi er angrebet af termitter. En morgen så jeg noget støv ligge ved sofaen og bukkede mig ned og så 2 små huller, og dér vidste jeg at sofaen var på vej ud, for de satans termitter er ikke til at stoppe vidste jeg efter mine kampe med dem på Samui. Da jeg så i går så at der nu var 7 huller rundt omkring, tog jeg en hård beslutning og stillede den angrebne del udenfor. For ikke at løbe sur i det nu det kostede mig penge, byttede jeg om på skrivebord og sofa og brugte hele dagen på at flytte kabler og på at få dem til at være så usynlige som muligt, så igen var det godt for noget :VI

Og nu det er Mandag og skraldemanden kommer, spurgte jeg dem om de kunne tage den med. Men det havde de ikke plads til sagde de, og sagde samtidig at de ville komme tilbage med en mindre vogn, flot service tænkte jeg lige indtil en af gutterne kom larmende i en pickup med sin kæreste for at hente sofaen der på under et døgn nu havde 17 huller. så mon ikke den holder i 14 dage ((8((

Så tingene er langsomt ved at falde på plads i huset så der snart er tid til at komme på tur, afhængig af vejret selvfølgelig, lokker en Smaragdmine 60 kilometer herfra med et symbol på kortet der fortæller at der er et udsigtspunkt der. Så jeg smider Kat bag på og kører en tur lige så snart jeg kan ((113((

Og nu vi snakker om Kat er der kun gode nyheder !!

Igen må jeg sige at jeg ikke aner hvad Yindee sagde til hende, men det er en helt anden Kat jeg nu har. Kun et par små dumme ting som vi snakker om, har forstyrret husfreden. Så jeg er vældig tilfreds med tingene i øjeblikket og glæder mig hver dag over hende og hendes fremgang, jeg har selvfølgelig også tænkt over hvad jeg fik fortalt af Jannik, så når man lægger de to ting sammen, får man et resultat som nu hvor livet er herligt ((134((

www.thai-dk.dk/penfoto/4/DSCF1192.jpg


Så jeg kan kun skuffe de trofaste læsere i Bangkok og sige at i har tabt kampen !! En aften vi sad udenfor og snakkede i tusmørket, overraskede Kat mig sgu !! Hun kiggede på mig og sagde at jeg skulle sige hvis jeg ikke forstod hende, og begyndte så lidt usikkert i starten at snakke. Jeg ved at jeg ikke tænker så hurtigt sagde hun, Annie er stadig inde i hovedet på mig og jeg er forvirret. For du er den første der har sagt til mig at jeg skal tænke på hvad vi mangler når vi kører ud og handler, og du er den eneste der nogensinde har sagt at jeg kan købe hvad jeg har lyst til. I den tid jeg var hos Annie fik jeg besked på hvad jeg skulle gøre og intet andet, og da du flyttede til Bangkok sagde hun, var det første gang jeg var på markedet. Please tag det roligt sagde hun, alt er nyt for mig som jeg skal vænne mig til igen. Jeg begyndte sgu at krølle tæer over alt det her ros fordi det er svært for mig at forholde mig til at en voksen pige på 40 år er så hjernevasket som Kat er, men hun forstår hvorfor Annie vil have hende tilbage og er stolt over at hun afslog et tilbud om at dele 50 – 50 hvis hun kom tilbage. Jeg prøver hver dag at få Annie ud af mit liv og jeg forstår hvad hun har gjort og kan ikke tilgive det fortsatte hun, men jeg forstår ikke at hun (Annie) ikke stopper. Papfamilien er begyndt at ringe til hende hvor de prøver at overbevise hende om det skinnende fine nye hjerte Annie har fået, og opfordrer hende til at tage tilbage igen så familien igen kan kaste benene op på bordet og slappe af. Men det sker aldrig, hun er nu stærkere end nogensinde og er ikke stoppet endnu med at udvikle sig !!

Så det går vældigt her, min forkølelse eller hvad det nu var, er ved endelig at fortage sig efter endnu en behandling med 4 forskellige kulørte piller fra det lokale apotek 3 gange om dagen, penicilin og antibiotika, så jeg kan begynde at nyde min nye udsigt fra bagdøren. En gammel gut dukkede op for et par dage siden og hakkede lidt hist og her på grunden bag ved huset uden nogen egentlig plan, den fangede jeg lynhurtigt og fik Kat til at tilbyde ham 100 Bht hvis han fjernede de buske og træer der lænede sig op af muren ind til huset. Så nu behøver jeg ikke at gøre andet end at stille mig i gangen for at se på de bjerge jeg er så glad for at se på, for alt er jævnet med jorden desværre så fuglene ikke har nogen steder at sidde og pippe mere ((114((

Markus fik endelig taget sig sammen, og sendte de USB stick han havde købt i MBK sammen med et garantibevis fra shoppen de har været så dumme at udfylde. Så når jeg er helt frisk går turen til Bangkok nu jeg har alle dem han og Dardi havde købt derinde, turen derind skal også bruges til at finde et luftgevær så jeg kan få skræmt duerne væk der har indtaget området, men den tid den glæde ((128((

Den her Dagbog har været den sejeste at skrive, jeg startede langsomt på den den 12 og gik i stå igen. Flere gange har jeg forsøgt at fortsætte, men opgav og sov i stedet. Mail har der heller ikke været energi til at svare på selv om det kun drejer sig om at trykke på nogle taster, så jeg har ligget alvorligt underdrejet denne gang og kæmper mig langsomt tilbage igen. Kameraet har også ligget stille selv om jeg nogle gange har tænkt, wow et godt motiv, men kom så ikke længerer end det, nu det krævede at jeg skulle rejse mig. Så der er gang i genbruget denne gang med gamle billeder fra Kanchanaburi.

Selv om Buddha lod mig køre et søm op i bagdækket, og selv om han lod mig blive syg og svag, skal han have tak alligevel fordi jeg er til.........((6))((6))

www.thai-dk.dk/penfoto/4/DSCF1221.jpg

Redigeret af ADM d. 17-07-2017 07:20

Oprettet af nick d. 21-08-2011 03:17
#2

godt i finder ud af det i to kat ((5)) og pen ;)

regntiden den bedste tid i thailand ((11((

Oprettet af sank d. 21-08-2011 08:29
#3

:SAR Ja det er da dejligt at din hjerne nu er næsten flyttet til Thailand ? men dele 100 b ud uden selv at se hvad der sker ? tja så mangler der et par Celler endnu ((4)) SMADRE de stakkels uskyldige Fugles bolig ((125(( skam dig og det kan være en af dem der har placeret sømmet ((4)) men dejligt at i er begyndt at snakke sammen ? så det vare ikke længe før hun tør skælde dig ud ?? når du ikke passer dit arbejde med Dagbogen ((8((

Oprettet af dardi d. 21-08-2011 08:55
#4

Trods endnu sparsom men sikker udmelding, om dit og Kat's fælles liv, fornemmer jeg at det har udviklet sig i en særdeles positiv retning. Det glæder mig usigeligt på jeres vegne. Det bliver rart at gæste jer igen. Tillykke til jer begge. *TH*

Oprettet af BentBP d. 21-08-2011 11:14
#5

Hej pen.
Takker for din dejlige beretning , og håber du snart kommer 100% op på dupperne igen , dejligt også at høre det går godt med kat & dig .
Ser frem til næste dagbogsberetning. Forsat god dag til alle her . ((3((*TH* :TUP

Oprettet af pirat d. 23-08-2011 11:43
#6

livet er herligt ;)