Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Internet Explorer 9 kan hentes nu

Oprettet af XP d. 17-03-2011 12:14
#3

http://www.b.dk/t...i-sekundet

Explorer hentes 27 gange i sekundet

Tilsyneladende er folk vilde med den nye Microsoft-browser, som millioner af mennesker henter ned

Det går stærkt, meget stærkt, for Internet Explorer 9, der blev lanceret tidligere denne uge.

Browseren blev sluppet løs mandag aften, amerikansk tid, og blev de første 24 timer hentet 2,3 mio. gange. Explorer 9 har fået en meget positiv modtagelse, og byder blandt andet på et højere sikkerhedsniveau end sin forgænger, og et meget mere simpelt udseeende, der næsten minder om den ultra skrabede browser, Google Chrome.

Tilmed skulle Internet Explorer 9 byde på en ret voldsom hastighedsforbedring.

Selv om det går stærkt med udbredelsen af Internet Explorer 9, er det ikke rekordstærkt. Konkurrenten Firefox har fortsat rekorden med otte mio. downloads de første 24 timer.

Internet Explorer henvender sig dog også til et meget mere snævert publikum. Den virker nemlig kun til brugere af Windows Vista eller Windows 7, og ikke til det meget udbredte Windows XP. Explorer er heller ikke tilgængelig til Mac eller Linux.

Kampen om markedsandele på browsermarkedet er ganske voldsomme, og her har Internet Explorer været i frit fald længe - men har stadig et solidt forspring.

Udfordrerne Firefox og Chrome har været vinderne, altimens Apples Safari-browser aldrig rigtig er slået igennem til PC.