Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Cambodja: Fængslet dansker venter på dom

Oprettet af masa d. 03-03-2017 09:59
#2

UD kom han i live mon han har lært noget eller forsætter han svineriet


Dansker benådet af kongen efter seks års fængsel i Cambodia
70-årig mand, der har været fængslet i Cambodia siden 2011 for børneprostitution, er blevet løsladt efter kongen har benådet ham, skriver lokalt medie


www.thai-dk.dk/uploads/dansksvinssvin.JPG

Den 70-årige dansker Svend Erick Jonasson, der i 2011 blev idømt otte års fængsel i Cambodia for børneprostitution, er blevet benådet af kongen og dermed løsladt.

Det skriver mediet Cambodia Daily News, der bringer historien på baggrund af oplysninger fra interesseorganisationen Action Pour L'enfants (APLE), som forsøger at bekæmpe pædofili.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Udenrigsministeriets borgerservice, som vender tilbage.

Benådningen kom allerede 3. januar, men det vides ikke, hvorfor han har fået lempet sin straf.

Da Svend Erick Jonasson blev fængslet tilbage i 2011, bedyrede han sin uskyld i retten og i danske medier. Men han endte alligevel med at få otte års fængsel for at lade turister have sex med sine unge mandlige hotelansatte i turistbyen Siem Reap.

Ifølge dommen betalte gæsterne mellem 15 og 50 dollar for de seksuelle ydelser, hvoraf Jonasson ifølge anklagerne tog fem dollar i 'gebyr'.

Se også: Dansker anklages for sexturisme i Cambodia: http://ekstrablad...147599.ece

'Sammensværgelse'
- Der er tale om et 'setup', hvor mine ansatte med hjælp fra en politimand har opfundet beskyldningerne, så de kan få tilkendt en erstatning på 30.000 kroner, udtalte Svend Erick Jonasson i forbindelse med retssagen.

Hos interesseorganisationen APLE er man utilfredse med benådningen.

- Vi er skuffede over reduktionen af straffen og over rettens beslutning om ikke at deportere ham, når han har afsonet straffen, skriver præsident Samleng Seila i en e-mail til Cambodia Daily News.

http://ekstrablad...ia/6557171

Redigeret af masa d. 03-03-2017 10:01