Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Das wirkliche Bangkok Hilton

Oprettet af aaby d. 18-12-2010 07:34
#9

pirat skrev:
Mange af dem blev idømt livsvarigt fængsel, men også mange til døden for handel med narkotika er en af de alvorligste forbrydelser i Thailand. Mens op til 2003 blev skudt til døde række med maskingeværer, er dødsdommen afsluttet i dag ved dødelig indsprøjtning. Liget af en død indsatte vil i sidste ende enten blive afhentet af familien eller gives til munken, der bor ved siden af fængsel i 17 år.


Jeg besøgte Thomas Daboe i Bang Kwang i 1992. På det tidspunkt havde Thomas siddet inde i et par år eller tre.

Han havde fået dødsstraf for forsøg på at smugle heroin fra Bangkok til Kbh. Dødsstraffen blev ændret til snesevis af år bag tremmer, og han kom siden tilbage til Danmark. Den del af hans historie, med overførsel, osv kender jeg ikke noget til. Men...

Thomas var en ganske ung fyr, som havde oparbejdet en gæld på omkring 100.000 kr. i Danmark

Han mødte en dansker i KBH, som havde kontakt med en dansker i Pattaya. På det tidspunkt var der sandsynligvis 3, måske 4, danske mænd, som var bagmænd til heroinsmugling fra Pattaya til KBH.

2 af dem driver stadige "lovlige" forretninger i Pattaya. De to andre var Røde Rene og Guld Bjarne. Jeg mødte selv Guld Bjarne for et par år siden i Soi 7 i Jomtien, da boede han i Pattaya. Han så "heldigvis" ikke ret godt ud.

Det var med meget stor sandsynlighed, én af de fire, som stod bag Thomas Darboes forsøg på at udradere sin gæld i DK, med at få plastret nogle kg heroin omkring sin mave.

Hvor meget han havde tænkt over risikoen for det han gjorde, ved jeg ikke.

Men jeg ved, at bagmændene kendte alt til, hvad de arbejdede med, og hvilke risikøer der var inde i billedet.

Man kan sige, at hvis man er voksen nok til at få en gæld på 100.000, hvis man er voksen nok til at komme steder i KBHs natteliv hvor man får tilbud om at blive narkomulddyr/ smugler, ja så er man også voksen nok til at forstå, hvad det er man gør.

Thomas fik besøg af mig, fordi jeg havde en faglig interesse i at snakke med ham. Jeg besøgte ham tre gange i alt.

De første to gange, var det ude i besøgsafdelingen, og han vidste fra den første samtales start, hvad jeg kom for. Jeg havde bøger, vand og friske frugter med til ham, på et godt råd fra den daværende konsul på ambassaden i Bangkok.

Tredje gang, blev jeg lukket ind bag muren, som går op til besøgsområdet.

Den mandlige konsul som havde "ansvar" for Thomas, formulerede en skrivelse, på opfordring fra Thomas, så jeg kunne komme indenfor på en besøgsdag, beregnet for familie.

Thomas havde det hårdt, ingen tvivl om det.

Hvor hårdt, ved jeg reelt ikke, men jeg tror, at han var god til at komme omkring, i det specielle miljø.

Mens vi under det tredje besøg sad og snakkede på en lille veranda med små palmer, blomster osv, med koldt vand at drikke til, kom vagter styrtende med en kærre, eller en slags trækvogn. På den lå en meget såret fyr. Blod sprøjtede ud alle vegne.

Han var ikke så god til at overleve, som jeg tror Thomas var. Hvad der skete med den fyr, om han døde, eller hvad der skete med ham, fandt jeg aldrig ud af.

Tilbage til Thomas. Om han havde fortjent sin tid i bang Kwang? Ja. det tror jeg.

Men hvad så med hans bagmænd?

Rigtigt.

Det er der jeg vil hen. De er virkelig en flok skånselsløse forbrydere. De kan i princippet ikke rammes hårdt nok.

Gentager lige: Kan ikke rammes hårdt nok.

God weekend.

OBS! Thomas fortalte mig en lille detalje... Da han ankom til den "finger" hvor han skulle ombord i sit fly, sagde en af sikkerhedfolkene, at "Nu er han kommet" til en anden officer. Thomas havde en teori, som gik på, at vore landsmønd, de danske narkobagmænd, solgte en af deres hyrede smuglere, ved at slå en handel af med lufthavnspolitiet. Lad ... eksempelvis 7 smutte igennem, så får i den 8ttende som i så kan vise frem til alle der gider at se på ham.

Redigeret af aaby d. 18-12-2010 07:46