Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: hvorfor er livet træls engang imellem

Oprettet af manse d. 10-04-2009 11:29
#1

Jeg sidder lige nu, efter jeg har læst den kære le-sis historie både på DTW og Nielsens og tænker. Hvad er dette her dog for noget, for jeg har ikke fantasi til at tænke mig, at noget sådant er normalt herude i Thailand.

Jeg ved godt, at min kære ven er bitter lige nu, og hvem ville ikke være dette, efter han har oplevet en sådan seance. Jeg føler virkelig med denne person, og jeg føler også, at en sådan bitterhed smitter af på hans indlæg.

Jeg ved at mange eller måske alle her på siden også følger med i diverse hjemmesider, hvorfor de jo kender historien fra le-sis engang imellem skarpe tunge. Det jeg egentligt godt kunne tænke mig at få belyst er. Sker noget sådant virkelig jævnligt herude, eller er det bare mig der går rundt i min egen drømmeverden her på gården, for jeg har ikke hørt mange historier i denne kategori før.

Jeg er faktisk dybt rystet, så for at få det mere belyst, besøgte jeg her for nogle timer siden, min meget gode ven fra politiet, for at jeg kunne få bekræftet, at noget sådant også skete her i vores lille million landsby.

Jeg fik forklaret, at noget lignende også sker her, men ikke så voldsomt. Det er bare som han sagde, nogle faranger som postet en masse penge i konens ønsker om hus, bil og andet, og derefter smidt ud, og det uden at de kunne gøre krav på noget som helst.

Ja Manse var sgu godt nok rystet. Hvad er det dog for en verden vi lever i… Jeg vil dog lige i dette her moment sige, at jeg har været ude for den samme historie, men i Danmark, og det var sgu dyrt, specielt når jeg tænker på hvad min kære ven fra politiet forklarede. Det er i million klassen her også men det er i bath.

Så jeg må vel nu bryde sammen og tilstå nu… Jeg hader det… Invester ikke flere penge i konen her i Thailand eller for den sags skyld også i Danmark, end du har råd til at miste. Ja sådan er det vel bare koldt og kynisk.

Det kunne være rart, hvis dette emne kunne komme up front nu, så vi alle måske kunne lære lidt.

Så please please fortæl, hvis i har haft oplevelser der tangere det samme, for så vil alle nye der nu har tænkt sig at blive forelsket som ham den glade Manse, kunne lære noget af vores fejl observationer med hensyn til det finansielle.

Kan i alle have en rigtig god dag, og en rigtig god påske, for på mandag bliver der masser af vand herude, så glade Manse vil sidde i hans lille lysthus med en kold Singha og lade børnene lege.