Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Ny computervirus forlanger løsepenge

Oprettet af bamsen d. 27-03-2009 15:03
#1

En trojansk hest tager dine computerfiler som gidsler
og vil have 220 kroner for at løslade dem.

Forestil dig at dine digitale billeder, tekstdokumenter
og pdf-filer pludselig bliver forvandlet til det rene volapyk.
Det er hvad der sker, hvis din computer bliver inficeret med den nye trojanske hest 'Vundo'.

Det er slemt nok, men dine problemer stopper ikke her.
Efter at have krypteret alle dine filer tilbyder den hjælpsomme
virus nemlig at løse dine problemer igen. Det eneste du skal gøre,
er at købe programmet FileFix Pro 2009. Prisen er 220 kroner.

På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at nogen antivirus-programmer
har været i stand til at opdage svindel-programmet, skriver Computerworld.
De har sporet programmet til den Ukarinske by Kharkov.
Men der findes en gratis løsning

Sikkerhedsfirmaet FireEye har arbejdet på at løse problemet.
Sådan beskriver de programmet på deres blog:

Gratis hjælp

- Vundo har ændret sin kriminelle metode fra at være en typisk scareware-taktik
til nu at benytte ransomwares afpresningsmetoder.
Selv om det måske nok er dumt at falde for scareware, så har brugerne,
når først maskinen er blevet inficeret med ransomware,
ikke ret mange andre valg end at hoste op og købe dekrypterings-softwaren.


Samme firma har lavet et lille program, som kan løse problemet,
så man slipper for at betale for svindel-programmet.
Man skal bare uploade sine krypterede filer til firmaets hjemmeside,
og så vil man modtage dem uden kryptering - og det er helt gratis.

http://ekstrablad...146292.ece

bamsen