Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen 14.02.2010

Oprettet af pensionisten d. 14-02-2010 02:37
#1

14.02.2010

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/penfoto/17/knllo006.jpg

Så fik jeg trillet de sidst behagelige kilometer på biken, virkelig en god oplevelse er min mening om det.
Og jeg er nu igen degraderet til gå mode :-O Men det gør nu ikke noget, der er stadig de der fejlplacerede deller der skal gøres noget ved...

Men en actionpræget dag, allerede ud at køre klokken 8 hvor jeg i dagens anledning kørte op til en golfbane der ligger i bjergene. Tak skæbne nogle stejle veje her, og mange tak for at bremseforstærkeren virker. Jeg er sikker på at man ikke, har fulgt reglerne her om en maksimum stigning på 30 Grader, for det her var sindssygt stejlt, ekstremt stejlt endda !!!

Nå, men selvfølgelig klarede biken den smule forhindring uden at puste, og uden uheld?? For de var godt nok grundige da jeg afleverede biken retur. Selv en fugleklat blev bemærket på den ellers skinnende lak, men alt foregik i ro og orden, og jeg fik mit kørekort tilbage..





www.thai-dk.dk/penfoto/17//knllo014.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/17//knllo013.jpg

Og så ventede der mig jo noget af en oplevelse, flet matrosen havde jo anmeldt sin ankomst på broen og ville besigtige båden. Allerede starten fortalte lidt om dagens tur, for man kom jo anstigende i lange bukser, strømper, kasket og langærmet skjorte. Og det skulle jo helst ikke blive fugtigt, så jeg tonsede rundt ude i vandet for at få ankerne ind, så jeg kunne trække båden op på stranden.

Hold da op jeg masede, men missionen lykkedes da, og vi kom afsted. Med langsom fart kantede vi os ud mellem revet på styrbord side, og det lave og meget langstrakte rev på bagbord. Rorpinden skiftede hænder så han kunne prøve, men det var alt for tidligt??

Som jeg har skrevet før, skal man altså holde tungen MEGET lige i munden når man sejler sådan en båd. Og det tror jeg gik forholdsvis hurtigt op for den unge mand, at båden virkelig er så levende som jeg havde fortalt, og samtidig er tung at styre. Så jeg overtog pasningen af motoren igen, og vi sejlede langsomt mod stranden i Lamai. Vejret var okay, men der var nogle lange seje dønninger der irriterede lidt, men ellers dejligt friskt vejr.

www.thai-dk.dk/penfoto/17//knllo023.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/17//knllo033.jpg

Således overmandet af vovemod mente fletmatrosen at vi skulle lægge båden inde ved stranden, og fejre begivenhederne med en kølig (Dansk Vand, kedelig fætter :-O )

Men her gik det sgu galt, en ting er når jeg selv sejler båden, så ved jeg hvad jeg skal gøre, og hvornår jeg skal gøre det. Og det giver aldrig problemer, men at skulle landsætte en person der helst ikke vil være våd, og samarbejde for første gang, er noget af en udfordring?? For så tæt under land er bølgerne en anelse voldsomme, og er ikke de bedste forhold for en longtail båd. Så vi var glade for alle de mennesker der hjalp med at skubbe båden ud igen, den var tæt på at gå ned fordi den jo lå på tværs af bølgerne. Rælingen på sådan en model er ikke værd at snakke om, og er nærmest ikke eksisterende. Så

Men det kostede, jeg lagde så mange kræfter i at skubbe, at jeg fik en fibersprængning i venstre lår. Så nu humper jeg rundt med en ordentlig knude, for hulen det gør nas, men det gik til et godt formål, og det fjerner opmærksomheden på ryggen :-O Jeg må se om jeg måske skulle få lidt massage der kan hjælpe mig, om det hjælper ved jeg ikke, det har jeg ikke forstand på??

Vi må lige holde et par møder hvor vi får samarbejdet til at fungere lidt bedre, udover at det er farligt, er det osse hamrende irriterende når ting går galt som på Lamai stranden. Men nu var det første gang han fik adgang til båden, så det er forståeligt at han ikke reagerede som ønsket. Så det laver vi om på en dag, nu skal der andre boller i suppen :-O

Men en god tur var det, vi sejlede stille og roligt ind så vi kunne snakke om de ting vi gerne vil have ordnet på båden. Noget som er ret vigtigt er gassen, her bruger man et stykke tovværk til det projekt, og det knækkede selvfølgelig på udturen. Så det må stå øverst på listen :-O

Ellers var dagen rolig efter de dønninger fra dagen i forvejen !! Mine aftaler om at danse moderne blev aflyst på grund af benet, så en rolig aften alene blev det til. Og så havde jeg store planer om at starte tidligt med glasfiberen idag, skynde mig at skrive Dagbogen, og så slå igang.

Men så kom jeg til at kigge på den pose øl, der har stået ude i køkkenet i snart en uge. En af mine venner tabte et tåbeligt væddemål, og skylder nu 24 Chang. Det halve af dem var blevet stillet udenfor da jeg ikke havde været hjemme, og de kommer væltende klokken 12 med resten af det skyldige. Så desværre endnu en dag uden at der bliver produceret noget :-O

Og Islander, jeg mener efter at have kendt Patt så længe nu, at der må findes noget kønnere at vågne op til. Men jeg giver dig ret i at pigerne er kønnere uden alt det skrammel de putter i ansigtet, men jeg vil fastholde at det i Patt's tilfælde ikke er korrekt, og ikke kan ændres :-O :-O

Men nu er der ikke så længe til du kommer, så kan du jo ved selvsyn bedømme om mit kamera pynter på tingene. Det siger fletmatrosen at det gør!! Han syntes båden så meget mindre ud end på billederne, og følte sig en anelse ført bag lyset :-O Så meget fint kamera.

www.thai-dk.dk/penfoto/17//knllo018.jpg

Undskyld at jeg ikke har fået svaret dig Manse, men mange mange tak for linket. Jeg har ikke kunne se DK tv i snart 6 måneder, så det bliver stort :-O

Redigeret af ADM d. 09-07-2017 07:08