Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Hvad med jeres rygning?????????

Oprettet af manse d. 11-02-2010 09:01
#1

Jeg synes der har været lidt stille om vores fælles goal.....

Det er nu mere end 5.måneder siden jeg stoppede dette rygning af disse 40 til 60 af stængerne hver dag. Jeg har jo fortalt hvor dårligt jeg har haft det, men sidste gang hvor min lungekapacitet havde den frækhed, at tildele mig 10% af det normale. Der blev jeg da godt nok lidt bange og ked af det.

Det er nu 1. måned siden. Disse dejlige mennesker, læger og alle de andre. De har nu været medvirkende til, at selvsamme lungekapacitet er kommet op på nær de 85%. Jeg hoster ikke mere, så jeg er overbevist om, at jeg nu har nået det mål, som egentligt var det, jeg ønskede fra starten.

Hold da kæft, hvor har det da bare været en svær omgang. Det har specielt været svært at se alle disse kilogram ryge på en i forvejen stor vom, så nu kæmpes der her med dette, også. Livet er sgu ikke for de svage….

Nå med alt det sygdom, kommer der jo mange følger ud i den seksuelle formåen, så her sidste gang jeg var på golf tur i Pattaya, købte jeg nogle af de så meget omtalte og vigtige piller for os over de 60, Viagra.

Som konen sagde. Manse, jeg ved, du er ved at få det bedre, men hvad pokker har du gang i min kære.

Det var jo nok ikke lige de ord min dejlige kone brugte, men det lyder da sødt ikke. Alle de dyre piller har hun nu smidt ud. De kvinder. De kvinder, de ved ikke hvad der er godt.

Jeg prøver vel egentligt på at overbevise mig selv om, at jeg er sgu bare en fandens karl, fordi jeg kan fuldføre noget sådant som rygestop, med alle disse negative respons til følge.

Måske og måske ikke, for jeg er overbevist om, at dette her netværk giver lige det, der skal til, for at den enkelte vil kunne fuldføre et sådant projekt… Ja nostalgi er sgu da ikke af vejen for at sige.

Jeg holder utroligt meget af jer alle her på siden.

Redigeret af manse d. 11-02-2010 09:07