Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Rigmand brutalt myrdet i ferieparadis

Oprettet af yindee d. 25-03-2009 02:32
#1

En 64-årig velhavende engelsk turist er blevet myrdet for øjnene af sin kone på en stor sejlbåd i Thailand. Tre unge burmesere er anholdt for drabet.

Den 64-årige Malcolm Robertson blev banket til døde og siden kastet ud i vandet fra sin egen sejlbåd, da han sammen med sin kone ferierede i provinsen Satun i det sydlige Thailand. De var på en jordomsejling.

Politiet fortæller her tirsdag aften, at man har pågrebet tre unge burmesiske fiskere – og at de anholdte har tilstået drabet på englænderen.

BBC fortæller, at det engelske par angrebet af de unge fiskere udenfor Koh Dong. Ifølge politiet ville de tre unge stjæle en mindre jolle fra den store sejlbåd.

Da han råbte på hjælp slog de ham til døde med de bare næver samt en hammer. Herefter skar de halsen over på den 64-årige og smed ham ud i havet.

Hustruen Linda blev mirakuløst kun skadet i mindre omfang, og blev reddet af en fiskerbåd, der observerede den store sejlbåd drive rundt for vinden, fortæller BBC.
Familien Robertson startede ifølge BBC deres jordomsejling for 11 år siden.

De tre unge risikerer alle dødsstraf.

www.yindee.dk/foto1/mo.jpg

De tre unge mordere føres her i land i håndjern af politiet


kilde http://www.bt.dk/.../90325001/

.