Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Skal Skal ikke eller hvad

Oprettet af yindee d. 19-04-2009 11:38
#1

Flere imamer støtter flerkoneri

Kone nummer to eller endda nummer tre? Det lyder som noget, der sker i andre lande, men ifølge Jyllandsposten foregår det også i Danmark

Jette Abou-Hawache fra Gellerup Parken i Århus kender seks muslimske kvinder, der lever i et flerkone-forhold. Og Mohammed Selfati fra København kender fem-seks mænd, der har to eller flere koner, ligesom han kender imamer, der ikke har problemer med at vie mænd til kone nummer to eller tre.

Lovligt med op til fire koner
Det skriver Jyllandposten i dag, og avisen har også talt med ph.d. Tina Magaard, som har redigeret en rapport fra Velfærdsministeriets Ligestillingsafdeling om muslimske kvinders leveforhold i Danmark, der peger på, at flerkoneri er mere udbredt, end man hidtil har troet. Tina Magaard siger til Jyllandsposten:

- Det væsentlige for ham (imanen. red) er, at det ifølge islam er lovligt for en mand at tage op til fire koner.

Men hvad mener du - skal kvinder have lov til at dele en mand, og skal mænd have lov til at have to koner?

Flerkoneri kan i Danmark straffes med op til tre års fængsel. Hvis den anden part har været uvidende om flerkoneriet, er straffen op til seks års fængsel. Naser khader advarer danske myndigheder mod blot at se igennem fingre med flerkoneriet.

- Det skal tages meget alvorligt og bekæmpes på alle måder.

kilde http://ekstrablad...156289.ece