Antal indlæg: 1147 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
10.06.2011 + et par dage, Kanchanaburi
Godmorgen Dagbog.
Lidt nyt fra Kanchanaburi og omegn.
Vi ankom her til Kanchanaburi i aftes ved 6 tiden, godt brugte og trætte efter den lange dag i luftaffjedrede Thailandske transportmidler , så der blev dømt hviledag og rendyrket afslapning de følgende dage med kun små opgaver på dagsordenen. Af gammel vane gik vi hen for at spise på Jolly Frog som serverer store billige måltider som samtidig smager vældigt, der var fyldt op med falanger af alle slags og i alle aldre der dog ikke forhindrede stedet i at servere maden i løbet af de sædvanlige 5 minutter. Så det lignede sig selv og var et rart og mættende gensyn, og ikke mindst meget billigt i forhold til de falang restauranter der ligger som perler på snor her
Så vi luskede tilbage til Sam’s House for at sove meget tidligt, lyset til badeværelset blev tændt og et nervøst skrig fra Kat rungede højt. En meget smuk og farverig frø kravlede rundt på de lodrette vægge og var nok lidt muggen over at bliver forstyrret, så den kvækkede lidt inden den forsvandt ud af vinduet igen, og inden Kat fik klasket den en på låget og vi kunne tage endnu et bad og gå til køjs.
Omgivelserne og den dejlige svale have med en masse palmer og en lille Anlagt bæk der løber lige uden for værelset er skøn musik, for selvfølgelig vrimler det med liv her. Mange slags frøer og små og store fugle hygger sig i haven, egern springer rundt mellem palmerne og bækken er meget livlig med alle de haletudser der fiser rundt i den, så en dejlig udsigt siddende uden for værelset. Men desværre bor her også 2 diktator aspiranter der ejer 2 styks voksne, et af hvert køn, en mand og en kvinde som driver stedet. Og som jeg opfattede det gennem lange studier til en , opførte de voksne sig ikke som de små gerne ville have. Så der var en helvedes larm hver gang parterne røg ud i en styrkeprøve som kunne ske mange gange i løbet af en time, en noget kraftig pige på omkring 7 år der spiste hele tiden, og i øvrigt også brækkede sig konstant alle vegne, var sur over at der ikke var noget at spise nu hun lige havde tømt maven for indhold!! Så det gav lidt uvenskab, men den værste var den mindste af børnene, en dreng på en vel 4 år. Han kunne virkelig lave larm og ballade og beviste det konstant ved at skrige så selv ligene af de døde frøer der lå i haven, spjættede med benene
Det trak gevaldigt fra i den samlede vurdering af stedet, der selv om det er godt brugt og viser det, godt kunne retfærdiggøre de 500 Bht i døgnet med lidt god vilje. Og som vanligt skulle man næsten sige, er det kun børnenes to slaver der er Thai, resten af personalet er rendyrkede Burmesere der ikke snakker et ord Thai der vanskeliggør al kommunikation . Så hvis man har behov for at snakke, er man nødt til at vente til de 2 Thaier kommer frem i lyset som de sjældent gør nu de gemmer sig for børnene
Så næste dag da alt der her gik op for os, gik vi ud og lejede en knallert til 200 Bht i døgnet for at komme væk. Damen som jeg har lejet cykel af før er en venlig sjæl der altid smiler, men smilet stivnede sgu noget da jeg nægtede at leje noget af hende fordi hun krævede mit pas som sikkerhed !! For at gøre en lang historie kort, endte det med at jeg lagde 5000 Bht i depositum og en kopi af mit pas og lejede knallerten i 2 dage. Heroppe hvor politiet og hæren er oppe på mærkerne på grund af alle de ulovlige indvandrere og konstant stopper en på grund af det nylige skyderi, har jeg simpelthen ikke lyst til den ballade der kan komme nu jeg ikke kan bevise at jeg ejer et gyldigt visa som jo sidder klipset fast i passet, så jeg holder på mit gør jeg
Nå vi daffede lidt rundt for at kigge efter nogle skilte der stod til leje på, og kom vidt omkring i vores søgen uden held, men havde en hyggelig tur. Efter et par timer hvor vi for øvrigt var begyndt at ligne flæskesvær, kørte vi hen til den lille restaurant hvor Kat sidst vi var her, havde snakket godt med ejerne. De lejer forretning til 2.000 Bht og er vældigt tilfredse, og sådan en pris er lige noget der passer mig, og Kat for den sags skyld. Men desværre kan man sige, er udlejningen og købene her i området ved broen eksploderet siden vi var her sidst. Der bliver bygget nyt (og dyrt) alle vegne, og alle fornuftigt placerede forretninger er købt eller lejet ud. Den mest vanvittige pris jeg hørte var 300.000 Bht i key Money og 3.000 Bht pr måned, sådan noget hopper jeg ikke på og leder fortsat.
Et enkelt hus fik dog set i dag da en dame Kat spurgte, kom i tanke om at hun da vist havde hørt noget. Så der blev ringet rundt og Kat fik en forklaring om hvor vi kunne finde nogle der vidste hvad nummer huset havde, det viste sig at være en politibetjent der tilfældigvis opholdt sig hjemme, liggende i en hængekøje i fuld uniform inklusiv pistol der ejede huset som efter at have gnedet søvnen ud af øjnene, startede sin knallert op og viste os vej. Huset lå omme på den anden side af broen og lå langt ned af en lille soi ud til åbne marker og var perfekt beliggende, et udefra flot hus og endda med kælder og havde mange rum. Men rummene var desværre alt for små og kunne slet ikke bruges til noget fornuftigt selv om prisen til 3.500 Bht tiltalte mig, min seng i Bangkok kunne slet ikke stå nogen steder og er et must, så vi sagde pænt tak for fremvisningen og kørte tilbage igen lidt ærgerlige begge to.
Jeg tror vi begge havde brug for en omstillings dag og holdt lav profil resten af dagen, kontrasten fra det totalt støjfrie Sangkhlaburi til det travle og trafikerede Kanchanaburi var lidt voldsom. Så vi snuppede en morfar i ny og næ og opholdt os på værelset der var nogenlunde støjfrit mens jeg langsomt kom i bund med Dagbogen og alt det andet jeg ikke havde kunne lave uden Internet, en herlig lille ferie fra alting og meget afslappende. Igen luskede vi hen til Jolly Frog til aftensmaden hvor jeg pludselig fik lyst til det man kalder falangmad og bestilte en kyllingesteak med pebersauce og en bagt kartoffel, sådan en havde Kat ikke set før selv om hun selvfølgelig ved hvad en kartoffel er, så den blev fjendtligt overtaget og spist af hende til stor nydelse . Den kostede 25 Bht og var pænt stor og perfekt tilberedt, så en meget fair pris syntes jeg nu den gik til et godt formål
Næste morgen var det så tid til en tur jeg længe havde haft lyst til, en køretur på 32 kilometer mod Erawan Waterfall hvor http://www.elepha...index.html ligger godt gemt af vejen og kan være svær at finde på grund af den dårlige skiltning, kun et lille skilt på 323 fik os til at dreje ind, men folk blev spurgt om vej som fik os frem.
Modsat alle de andre turist hypede forlystelser og parker, er http://www.elepha...index.html den rene og skære naturoplevelse og en speciel oplevelse og noget der appellerer til dyrevenner. En pragtfuld gratis guidet og helt uventet tur blev tilbudt af en ung pige eller kvinde, svært at sige herude med et lille barn i hånden, der gik rundt med os og svarede på primitivt Engelsk og selvfølgelig Thai på alle vores spørgsmål, mens Mahutterne styrede de store dyr uden om os, og langsomt forsvandt i de høje sukkerrør på deres vej ned for at bade, som vi desværre kun nåede at se afslutningen på. Rundt i de jungleagtige omgivelser, hvor jeg selvfølgelig tog et par billeder af de hytter, man blandt andet kan overnatte i (uden strøm !!) og som var meget fotogene, førte os langsomt ned af de smalle stier mod Mahutternes primitive hytter der lå tæt på hvor elefanterne stod, og som fortæller lidt om økonomien på stedet.
Her er en lille stump film om stedet på 2 minutter fra Youtube
Som i Sangkhlaburi lå her primitive bambushytter der husede Mahutterne og deres familier, høns og ænder gik snadrende rundt og ledte efter føde på de bare og golde jorde. En Isaan bus stod halvt skilt ad ud midt idet hele bag et badminton net og virkede lidt malplaceret ,tårnhøje bambus omkransede stedet med den store fossende flod som baggrund, og var simpelthen pragtfuld smuk samtidig med at den var tankevækkende !!!
For http://www.elepha...index.html har ingen penge selv om Dr. Samart Prasitphol gør alt hvad han kan for at hjælpe nødstedte og mishandlede og syge elefanter som der bliver taget godt hånd om, og alle som én arbejder gratis for sagen og går virkelig ind for det fandt jeg ud af på min tur gennem lejren. For tiden er her 8 elefanter med hver deres skavanker som er hjerteskærende at se på. Nogle er stressede og mishandlede og ser herrens ud når de står og vrikker frem og tilbage i deres tøjr, andre er simpelthen bare gamle og kan ikke klare sig selv efter et langt hårdt liv i tømmerindustrien, der har tæret voldsomt på dem og de bliver betegnet som hjerneskadede. Halve ører og fysiske skader der var meget synlige var hårdt at se på, tænk at et så smukt dyr bliver mishandlet så meget som det gør. Vær sød og tænk på det når i støder på en elefant i gaderne rundt omkring i Thailand og lad være med at give penge for at fodre dem.
Regeringen har i øvrigt forbudt det, men de lokale korrupte betjente ser gennem fingre med det for et par håndører !!!
Vi brugte et par timer på at gå rundt og se på dyrene og arbejdernes usle hjem og de halvfærdige bygninger der er beregnet til at gøre turen herud til en god oplevelse for turisterne, men som sagt mangler der penge. Regeringen støtter ikke stedet og hele projektet afhænger helt og holdent af velgørenhed som i sneglefart er ved at give pote, Dr. Samart Prasitphol store frivillige arbejde og TV optræden, samt hans taler på universiteter rundt om i landet, gør nu at små grupper af studerende ganske langsomt og ud af egen lomme betaler for et ophold og hjælper med at plante sukkerrør planter som de for øvrigt også selv betaler !!
Så hvis i en dag er i nærheden skulle i tage og besøge stedet, tag eventuelt et ophold derude hvor man kan sove med elefanterne i junglen og tage sig af dem. Deltag i arbejdet med at lave sticky rice til den 73 år gamle elefant uden tænder som ikke kan spise almindelig elefantføde, giv 10 - 20 - 30 Bht eller mere hvis i har lyst, alle bidrag er velkomne og køb eventuelt en t - shirt og giv stedet lidt omtale på en god måde !!
Med alt det her rumlende i tankerne og efter en snak med en fransk dame der ivrigt fortalte om projektet, var turen tilbage til Kanchanaburi lang. For der lever omkring 200 vilde elefanter rundt om stedet der har brug for lige så meget hjælp som de 8 patienter der er råd til at hjælpe nu, det er store tal i min verden og uforståeligt at man ikke på regeringsplan gør mere for disse store måske udrydningstruede smukke dyr, men sådan er der jo så meget jeg ikke forstår
Som følge af mit besøg derude, har jeg besluttet at linke til http://www.elepha...index.html i mine Dagbøger, for på den måde måske at kunne hjælpe dem med et besøg fra bare én af jer
Og det er faktisk det eneste vi har besøgt denne gang, vores søgen efter et sted at bo er tidskrævende og svær. Og Kat som i løbet af et par dage har fået en fungerende hjerne (undskyld, men jeg selv har sagt det til hende ) begyndte af egen fri vilje at gå rundt og spørge folk her som dog ikke gav pote. Kun Pi Duck mente han vidste hvor drømmeslottet lå, og kørte os derhen mens han roste huset til skyerne. En Fillipiner havde boet der ind til for en måned siden hvor han var rejst hjem igen, og huset stod nu tomt. Et stort to etagers hus med mange rum og plads til en masse venner sagde han mens vi skrumlede ned af den hullede soi og stoppede med et ryk ud for et usselt træhus han havde beskrevet som meget billigt til prisen. Kun 3.500 Bht pr måned og fri strøm, men hold kaje noget skrammel.
Huset havde stået tomt i lang tid hvis man skulle dømme efter alle rotte lortene og antallet af de døde insekter og andet der lå i et tykt lag over det hele. Spindelvævet sad som et tykt tapet foran samtlige vinduer, og det var ynkeligt at få fremvist sådan et hus. Så jeg stak ham et par Bht for turen i hans taxi og gik slukøret med Kat hen til den ældre dame hun havde snakket med for at drikke en trøste
Selvfølgelig var Kat stødt ind i en ældre dame fra hendes fødeby som har en lille kombineret købmand & bar hernede på gaden. Tro mig på mit ord når jeg siger at selv om det lyder som et rigtigt druksted, er virkeligheden nu en anden med de par betonmøbler der står ude på fortovet hvor de lokale sætter sig og puster nu de har måtte gå 30 meter
Her mødte jeg en anden Dansker der sad og nød en kølig, vi nåede ikke så langt til at udveksle navne, men fik sludret lidt og hyggede os begge med at snakke Dansk igen mens den langsomt gled ned. Og pludselig kiggede Kat lykkeligt på mig og sagde at en Thaidame der nu sad og snakkede med hende og den ældre dame, vidste hvor der var et hus til leje. Super positivt nu vi havde haft den anden negative oplevelse, så vi aftalte at mødes næste dag klokken 10 foran shoppen og gik hen for at spise aftensmad endnu engang på Jolly Frog, som også blev det sidste vi foretog os den dag.
Vi var selvfølgelig spændte begge to næste morgen da vi skulle møde damen, morgenen havde været positiv og god efter vores første nat her på Noble Night http://www.noblen...e.com/hvor standarden er en helt anden end det vi kom fra henne på Sam’s House. Et super lækkert rum der duftede af rengøring og blev rengjort hver dag, inklusive rent sengetøj, og en skøn skøn lille terrasse i den flotte have der bliver passet af en Burmeser fra morgen til aften var en god start på dagen. Her havde jeg siddet siden klokken 5 morgen og havde efter en tur i 7 efter morgenkaffen fulgt med i dagen der startede, og også her er der egern der adræt springer rundt mellem palmerne og tygger kan man høre på nogle nødder eller lignende. Fuglene der har rede i de ugennemtrængelige træer, snakker med deres yngel der pipper højt, og frøerne kvækker lystigt
Prisen som ellers var ved at give mig et hjerteslag, 750 Bht pr nat, blev forhandlet ned til 550 Bht som var 50 mere end Sam’s, og Kat smilede lykkeligt mens hun nærmest småløb tilbage for at kunne checke ind på det nye sted hvor vi skal være i 4 dage. Hun opfatter det vi andre ser som normalt som ekstrem luksus, så hun er stolt og har bedt mig om at tage billeder hun kan vise familien
Det her ventede os der hver dag når vi vendte tilbage til rummet
Vi kørte efter at have ventet en halv time på damen der skulle vise os huset, endelig ud af nogle små snørklede veje til huset som skulle være fantastisk til prisen, 2.5oo Bht pr måned + forbrug selvfølgelig som lyder forjættende, og vi kom frem. Og indrømmet, det er sgu et scoop hvis ellers prisen holder når vi får snakket med udlejeren. Der er ingen støj eller larm what so ever her. Og huset fremstår som meget velholdt både inde og ude, men desværre blev billederne af huset indvendigt ikke til noget fordi jeg ændrede på indstillingerne på kameraet . 2 soveværelser, en pæn stue med udgang til en fed terrasse og et stort køkken som selvfølgelig interesserede Kat noget + en meget stor terrasse, tændte os begge. Den eneste mangel var varmt vand i badeværelset som er okay, men det koster ikke så meget at installere, så intet problem i det.
Så nu venter vi kun på at ejeren tager telefonen så Kat kan snakke med hende, hun kigger konstant på telefonen nu hun allerede er ved at arrangere en lille restaurant ude i carporten. For hun keder sig gør hun, og jeg forstår hende godt, hendes liv har været fyldt af arbejde fra morgen til aften så længe hun kan huske, og nu fiser hun husleje af hver dag. Så selvfølgelig skal hun da have lov til at lave en lille restaurant hvis hun har lyst, og det giver mig så også noget fred hvis i forstår ?? Jeg savner jo selv at arbejde gevaldigt, så jeg ville være et svin hvis jeg ikke gav hende muligheden !!
Men vi mangler som sagt at høre fra ejeren af huset er lader vente på sig, i mellemtiden holder vi en kraftig ferie i ferien som er ved at kede mig lidt nu det er tredje gang jeg er i byen, og har set det meste. Der er problemer med Internettet her på stedet, og jeg har glemt at tage mit USB stik med som jeg ellers plejer så jeg kan bruge en Internetcafe. Vi var lige et smut ude ved huset for at tage et par billeder og for at drikke kaffe hos damen der havde fortalt os om huset som nu har et navn, Pi Noo som bor alene med to halvstore børn og savner en at snakke med. Der brugte vi et par timer inden vi kørte lidt rundt for at se om der skulle være noget andet interessant, men det var nu ikke så nemt som vi ellers havde fået at vide det skulle være, så vi kørte hjem i støvregnen hvor det blev bevist at Buddha passer på mig !!
For ud for den store kirkegård med de faldne soldater på hovedvej 323 og 100 meter før man drejer ned mod Soi Kaosanroad 2 som vejen bliver kaldt her i Backpackerstreet, blev vi stoppet i en stor razzia. Der var ingen kære mor selv om jeg var falang, og papirerne skulle vises frem. Men der hang jeg lidt i bremsen fordi jeg endnu ikke har fået lavet et kørekort som ellers ikke er noget problem at få. Så i mangel af bedre og for at være sparsommelig nu bror betjent lynhurtigt havde slynget det horrible beløb ud på 800 Bht (garanteret på grund af min synlige velstand nu jeg er falang ) fiskede jeg mit gamle gule sygesikringskort frem og ventede spændt. Han var ikke den hurtigste knallert på havnen og brugte lang tid på at studere kortet inden han gav mig det tilbage og sagde gennem Kat at det ikke duede. Selvfølgelig duer det sagde jeg til ham og fik Kat der ved jeg har kørt lastbil hjemme til at fortælle ham det, og fortæl mand at der endda også er et telefonnummer til min forsikring og pegede på nødkalds nummeret hvis man kommer i problemer i EU. Nu han ikke ville miste ansigt over for sine kollegaer der havde travlt med at kradse penge ind kunne jeg se og høre, opgav han til sidst over den uddybende forklaring fra mig om alle de numre der står på kortet, og gav mig kortet tilbage og viftede os videre
Jeg holdt selvfølgelig masken og kunne endda præstere at fremvise et uforstående ansigtsudtryk over hans uvidenhed og rystede meget svagt på hovedet da vi kørte videre. Kat som selvfølgelig godt vidste jeg ikke havde noget gyldigt kørekort var lidt muggen over mødet og var hunderæd kunne jeg se på hende, så jeg besluttede at stoppe henne ved hendes nye ven, den ældre dame. Der investerede jeg i en til 26 Bht nu jeg havde sparet så meget og fik fortalt hende historien der da den blev viderefortalt til den ældre dame, fik hende til at skrige af grin og endelig fik tøet Kat op
Det var en munter oplevelse der reddede den ellers kedelige dag med støvregn og til tider byger der afholdt os fra køre rundt og lede efter hus, og da den ældre dames boyfriend John, en Amerikaner på 68 år dukkede op og satte sig ned, fik det timerne til at gå med at snakke om alt og intet. Men det blev lidt kedeligt i længden, så i en pause i regnvejret kørte vi de 100 meter til hotellet og snuppede en morfar nu vi havde været så aktive
Alle dagene siden sidste Dagbog er blevet brugt at kigge på huse i alle retninger, men det er svært i øjeblikket at finde noget inden for en radius af max 5 kilometer fra floden, så tålmodighed er en dyd.
Nu tilbage i Nonthaburi til støjen og balladen alle vegne gør at vi begge savner Kanchanaburi, Pi On og hendes kæreste (hende med saddeltaskerne ) sloges i aftes da vi trætte prøvede at falde i søvn. En gut i Annie's restaurant ville bokse, og der var larm alle vegne, så det er dælme en stor omvæltning at komme hjem
Selv om vi ikke fandt et sted at være, passede Buddha på os hver dag, det glemmer vi ikke.....
Antal indlæg: 163 Tilmeldt: 22.03.11 Status: Offline
Hej Pen & Kat.
Tak for at i vil dele jeres rejseoplevelser , med os andre her , det er virkeligt spændende , at høre og læse om jeres ture og jeres hverdag der nede + at se alle dine gode billeder , jeg glæder mig hver gang til at læse dette , og venter med spænding på næste indlæg fra jeres dagbog . I må have en god dag der nede i Nonthaburi .
Antal indlæg: 245 Tilmeldt: 24.02.09 Status: Offline
Lidt nyt fra Kanchanaburi og omegn.
Vi ankom her til Kanchanaburi i aftes ved 6 tiden, godt brugte og trætte efter den lange dag i luftaffjedrede Thailandske transportmidler griner, så der blev dømt hviledag og rendyrket afslapning de følgende dage med kun små opgaver på dagsordenen. Af gammel vane gik vi hen for at spise på Jolly Frog som serverer store billige måltider som samtidig smager vældigt, der var fyldt op med falanger af alle slags og i alle aldre der dog ikke forhindrede stedet i at servere maden i løbet af de sædvanlige 5 minutter. Så det lignede sig selv og var et rart og mættende gensyn, og ikke mindst meget billigt i forhold til de falang restauranter der ligger som perler på snor her Sad
Så vi luskede tilbage til Sam’s House for at sove meget tidligt,
Hej Pen,
Med hensyn til dit valg af såvel overnatning som spisested, kan jeg kun sige som så: Great minds think alike :)
Jeg boede på Sam`S House ved mit sidste besøg og spiste på the Jolly Frog. Lidt pudsigt.
Jeg tror dog, at vi denne gang napper Noble Night Guest House, når vi ankommer til `Kan om føje tid.
Ser meget tiltalende ud, takker for henvisningen.
Antal indlæg: 596 Tilmeldt: 07.02.11 Status: Offline
Ja, jeg fatter ikk´en ski´- især ikke over den næsten maniske trang til oplevelser hele tiden!
Er man syg og førtidspensionist forstår jeg sgu´ slet ingenting...
Men nu er jeg jo osse kørt træt af alt det forp.... "Thainess" - jeg har fået nok, og hvis man må komme med en forsigtig advarsel og et godt råd?
Slip af med den dame inden du hænger på hende for life!
Det er vanvid, jeg kører det på 8. år, og jeg er ved at brække mig af lede!
Dumheden og naiviteten er charmerende i starten, men en dag, når du pludselig ud af det blå får lyst til at pande den plaprende idiot en ordentlig en på skallen, så ved du at klokken er slået, og tidspunktet er forpasset, og du er phucked!
Antal indlæg: 3858 Tilmeldt: 08.05.09 Status: Offline
Jeg er enig.
Pensionisten, du er blevet røvrendt af en Bangkok der ikke har den fjerneste hensigt med at skaffe sig et arbejde så længe du er skaffeapperat.
Men hvis du er tilfreds, så er hun også
Antal indlæg: 1147 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Ja Noble Night var alle pengene værd og er til at forhandle med, da vi tog hjem igen havde jeg måtte modstå tilbuddet om at blive en uge mere for 400 Bht pr nat, med den service et scoop. Så stedet kan jeg kun anbefale selv om jeg læste én dårlig anmeldelse på nettet, hvor der blev skrevet at 'de' måtte flygte fra stedet på grund af en hørm af fugt, men jeg tror 'de' havde glemt at sige at de boede i et af de værelser på det lille ponton hotel der ligger på floden neden for hotellet. Med både en fungerende fan og Aircon, rengøring hver dag, og iøvrigt store pudsede vinduer der kan åbnes uden problemer, og overvågningskameraer alle vegne der skal sørge for at der er 'sikkert', gled jeg hurtigt over den dårlige anmeldelse.
Til JackD kan jeg kun sige at det for mig ikke tog otte år at nå der hvor du er nu, det startede allerede for et par måneder siden da det gik op for mig at hun kun var superskarp når hun arbejdede i restauranten. Men lige så snart jeg tog hende uden for restauranten, knækkede filmen for hende. Den forbandende tabe ansigt kultur her gør at hun er nødt til at sige et eller andet uanset om det er et svar i øst når jeg spørger i vest, og alle mine forsøg på at få hende til at holde sin kæft har indtil nu været forgæves.
Sparke hende ud ?? Det har jeg såmænd gjort flere gange uden det helt store held, når hovedreaktoren har kørt nogle gange et par dage, og andre gange en hel uge med alle de tåbeligheder der følger med hendes uvidenhed, letter låget og jeg sprænger i luften. Jeg har før skrevet at hun ikke er så smart i hverdagen, jo her i lejligheden hvor hun føler sig sikker, er hun stærk og vakler ikke, men lige så snart vi går ud af indkørslen kan jeg lige så godt snakke med en dør. Det har jeg fortalt hende flere gange og har samtidig sagt at jeg sgu vil have noget modstand, eller kald det et voksent modspil !!!
Men hun er vant til at få at vide hvad hun skal gøre, køber jeg frugt på markedet og tager det med hjem, rører hun det ikke før jeg har sagt hun skal spise det, og sådan kunne jeg blive ved. Som en robot siger jeg til hende når hun skal gøre dit og gøre dat, gå i bad, gå ned og betal husleje, ring til din søster ( i håbet om at der er en ledig lejlighed der !!), altså kort fortalt en voksen person på 4o år der er total blank og skal have alt at vide (gerne flere gange ).
Samtidig med alt det her er sagt, og ikke for at nedgøre hende på nogen som helst måde, var der jo en grund til at jeg flyttede fra Koh Samui !! Så jeg kæmper en kamp med mig selv så godt som hver dag fordi jeg simpelthen ikke kan få mig selv til at brutalt smide hende ud, jeg holder jo meget af hende og har samtidig taget 'alt' fra hende uanset hvor lidt det måtte være. Okay hun har søskende og en datter, men det er sådan set også det hele. Den form for 'liv' hun havde før med et socialt samvær med dem her i huset har jeg også taget fra hende, da jeg sagde hun skulle stoppe i restauranten. Og nu jeg ved hvor 'dum' hun er med en direkte paralel til Forest Gump uden rysten på hånden når jeg skriver det, kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at være hård. Hun er så nem at styre som gør mig bange på hendes vegne, den forkerte person eller de forkerte personer skal kun kigge på hende et øjeblik før de har gennemskuet hende og misbruger hende !!
Og nej jeg er ikke blevet snøret, jeg har selv sagt til hende at hun ikke skal arbejde hverken 10 eller 12 timer hver dag, så kan jeg lige så godt være alene som jeg også har fortalt hende. Hun vil meget gerne arbejde og savner det hver dag og keder sig, og derfor arbejder hun ikke, helt og alene fordi jeg siger nej !!!
Med hensyn til min oplevelsestrang og min status som førtidspensionist, kan jeg kun ryste lidt på hovedet over den syrlighed der gemmer sig der i bemærkningen, for ingen ud over mig og det lokale hospital og apotek kender til mit medicinforbrug og mine lidelser som ikke altid er lige sjove. Men på trods af det vælger jeg at slide mig modstræbende væk fra den lokale drinks oase, der dygtigt fanger en masse falanger og lænker dem til stedet og giver hverdagen et ensformigt stereotypt mønster med at vandre beruset i det begyndende slidspor i asfalten frem og tilbage til lejligheden. Så den var lidt malplaceret den bemærkning syntes jeg, er det i misundelse over at jeg ikke bliver siddende her på 6 sal og forarget kommenterer dagligdagen nede på gaden og i stedet vælger at spare i hverdagen, så jeg har råd til at tage rundt og opleve der var grunden til den bemærkning ??
Samtidig med at jeg forpint bliver kastet rundt på det hårde træsæde i toget og bliver rystet godt og grundigt på knallerten og lider mens jeg prøver at kaste medicin ind i munden, nyder jeg big time at have muligheden for at komme væk, komme langt væk fra det vante og se noget der interesserer mig som turen ud til elefanterne, samtidig imens jeg glæder mig over at trods alt at kunne stå op hver morgen, for det er bestemt ingen selvfølge !!!
Hav en god dag.
Antal indlæg: 1827 Tilmeldt: 17.03.11 Status: Offline
Hej Pen.
Der kan jeg kun give dig ret
Med hensyn til min oplevelsestrang og min status som førtidspensionist, kan jeg kun ryste lidt på hovedet over den syrlighed der gemmer sig der i bemærkningen, for ingen ud over mig og det lokale hospital og apotek kender til mit medicinforbrug og mine lidelser som ikke altid er lige sjove. Men på trods af det vælger jeg at slide mig modstræbende væk fra den lokale drinks oase, der dygtigt fanger en masse falanger og lænker dem til stedet og giver hverdagen et ensformigt stereotypt mønster med at vandre beruset i det begyndende slidspor i asfalten frem og tilbage til lejligheden. Så den var lidt malplaceret den bemærkning syntes jeg, er det i misundelse over at jeg ikke bliver siddende her på 6 sal og forarget kommenterer dagligdagen nede på gaden og i stedet vælger at spare i hverdagen, så jeg har råd til at tage rundt og opleve der var grunden til den bemærkning ??
-----
Jeg sparer også i det daglige, og kan på den måde få råd til at bygge dejlig overdækket terrasse på 24 kvm.,- du bruger pengene på oplevelsesture som vi andre også nyder godt af.-Fortsæt med det!!
Når de mavesure med deres hang til spiritus ligger og gisper på hospitalet, kan de jo læse dine rejseoplevelser
Han er bare sur fordi hans favoritside åbenbart er lukket, så nu skal vi "stå for skud" her.
Hav en god dag,-Anton
Antal indlæg: 1835 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Ja nu er vi vel snar Efternister ? og jo kun der ude ca. ½ år men vi fare da stadig rundt i Thailand og Omegn og har masser af oplevelser ? og skal jo også have pilleæsken med Og når vi er i Pattaya så Cykler vi også rundt dagligt og ser på omegnen og alle de Veje der ender blindt ? så vi får mange vink og smil når vi kommer oksende tilbage ? de har ikke opfundet skiltet med Blind Vej Og giver jer ret Thailand er farlig såfremt man keder sig formeget ? jeg har da set en del triste Dødsfald i årenes løb ? så hellere ud at opleve ? og så kan man til den tid side oppe på sin lille sky og sige også der har jeg været og der mødte jeg også nogle hyggelige Pensionister der var ude og føjte Og jeg syntes du bare skal hygge dig med så længe du kan holde til det og det holder dit blodtryg oppe og det er da morsommer at opleve sammen med en Og jeg skal nok prikke lidt til dig indimellem
Antal indlæg: 1147 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Ja, vi skal høre mange betegnelser af netop os førtidspensionister, skilter vi med vores skavanker er vi nogle pylrehoveder, og siger vi intet er vi plattenslagere. Så det er sgu ikke nemt at være os, men jeg kan leve med det og venter på den dag hvor man kan overføre smerter til andre personer, så ved jeg der sidder nogle og fortryder gevaldigt at de havde ondt i røven !!
Indtil da tager jeg en dag ad gangen og hygger mig med det jeg gør, og som er min hobby, og som giver 6.500 mennesker fra hele verden glæde ved at kigge på mine billeder i gennemsnit pr måned. Her på siden er der også en masse der gennem tiden har læst om mine skæve oplevelser fortalt på min måde, alene det gør mig glad fordi min fortæller trang på den måde bliver dækket ind. Så jeg tager kritikken i stiv arm, selv kommentarene om mine personlige oplevelser med og uden dame rører mig ikke så meget. For vi er jo alle forskellige som der også skal være plads til, så mine svar skal ikke opfattes som mavesure opstød af nogen art !!
Al48 har fået bygget en carport og jeg har fået nogle fantastiske oplevelser fordi vi sparer i det daglige, så jeg er sgu ærligt lidt uforstående over bemærkningerne om at bare betale ved kasse 1 og så ellers lade som ingenting. For hvad er nemmere end at gøre gøre hvad andre siger !!!!!!!
Og så vil jeg til slut opfordre Admin til at slette Sank som medlem, han truer mig med at banke mig gør han (altså oven i hovedet) som ikke er et særligt socialt tegn, ud med ham som med DF Hav en god dag.
Antal indlæg: 163 Tilmeldt: 22.03.11 Status: Offline
Pen skrev "Her på siden er der også en masse der gennem tiden har læst om mine skæve oplevelser fortalt på min måde, alene det gør mig glad fordi min fortæller trang på den måde bliver dækket ind. Så jeg tager kritikken i stiv arm "
Du skal bare forsætte med din dagbob her Pen , det gør jo både dig , og mange andre glade her . Forsat god weekend alle her .
Antal indlæg: 596 Tilmeldt: 07.02.11 Status: Offline
@pen: Jeg kritiserer ikke at du er pensionist, slet ikke, det rager jo ikke mig, men jeg er forbavset over den livs- og oplevelsesvilje samt fysiske udholdenhed du præsterer, som invalidepensionist!
Det hed det jo før i tiden...
Mit mavesure indlæg - som er typisk fra 16. etage i Huamark, og 2. sal i Vibystan - gik mest på dit forhold til den tumpet naive kvindelige "Forest Gump" kompagnon du har besværet dig selv med!
Er det ikke utroligt hvad vi finder på af idiotiske ting i LOS?
Man ankommer til Paradis, hvor skønne kvinder nærmest vælter hen over en, og så finder man en tumpe, en stakkel, en naiv og ret fortabt sjæl der stjæler ens opmærksomhed døgnet rundt...
Hvorfor gør man det?
Det kunne være interessant at høre om du har tilstrækkelig livserfaring og selvindsigt til at gennemskue det spil..?
Antal indlæg: 596 Tilmeldt: 07.02.11 Status: Offline
Paveraya skrev:
Pen skrev "Her på siden er der også en masse der gennem tiden har læst om mine skæve oplevelser fortalt på min måde, alene det gør mig glad fordi min fortæller trang på den måde bliver dækket ind. Så jeg tager kritikken i stiv arm "
Du skal bare forsætte med din dagbob her Pen , det gør jo både dig , og mange andre glade her . Forsat god weekend alle her .
Enig, jeg er dybt fascineret af Pen´s evne til at fortælle levende og oprigtigt, men der må også være plads til lidt kritik og konstruktive spørgsmål, eller er det omvendt?
Hvad mit mavesure indlæg egentlig handlede om, læs indlæg # 14.
Mvh JackD - gammel kyniker og nihilist, der absolut ikke ku´ finde på at opleve "LOS Disneyland Asia - Version 2.0" - ligesom Pen, gys!
Antal indlæg: 1835 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Ha ha unge hankat hvis du tror at Web smider en så stille og flink ældre herre ud ? altid en sober tone min VEN Men pas på lige pludselig står jeg i Nonthaburi og det bliver din omgang ? og ikke noget billigt sprøjt ? jeg drikker Singha
Antal indlæg: 1835 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Tak Web. Jeg var klar over at du vil støtte en der holder Pen. nede ?? du har jo måtte klare det hele selv i lang tid Og vis ikke nogen holder ham lidt i Ørene går det helt galt ? han er jo noget flavrene muligvis lidt ungdommelig Brunst og nu rejser han på Landet for at slippe for at gi en Singha ? ha ha han ved ikke at jeg har været i det område flere gange så jeg skal nok finde ham og så og Web jeg ved ikke hvad du kan uddele til en buttet bamse der drikker Cola
Antal indlæg: 1147 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Nej for hulen JackD, opfat for guds skyld ikke indlægget som et angreb, overhovedet ikke....
Jeg har jo kendt dig længe (cyberkendt vel at mærke !!) og ved du har en del erfaring herude fra som du gennem mange indlæg og svar har på de forskellige sider har fortalt om, og som jeg også har haft gavn af nogle gange, så jeg er kun glad for at du blander dig
Men et letforståeligt svar på dit spørgsmål om hvordan jeg i himlens navn har rodet mig ud i lige præcist den langsomste knallert på havnen, er jeg ikke sikker på jeg kan komme med
I bund og grund handler det vel om samvittighed og kærlighed, og som jeg skrev tidligere kan jeg simpelthen ikke smide hende på gaden, der vil hun blive nappet af den første og bedste skurk af enten han og hunkøn og misbrugt. Og bevidsheden om at der kun vil gå et par minutter inden dét sker, kan jeg ikke leve med. Hvis du har læst Dagbogen kunne du der læse at hun har arbejdet i 6 eller 7 år for Annie uden at have fået penge for det mere eller mindre, som i morges gav hende et mindre sammenbrud efter at have talt med datteren. Dér gik det op for hende at hun er blevet udnyttet på det groveste da datteren fortalte at hun nu mere eller mindre var alene, faderen og resten af familien er nu ligeglade med hende og snakker ikke med hende. Hendes halvsøster får hver dag 50 Bht med i skole til mad, mens Ohm som datteren hedder får 10 Bht, halvsøsteren får også nyt tøj og bliver passet op i hoved og røv, mens Ohm blot kan kigge på og ikke får noget !!
Og alt det er min skyld uden at jeg dog ligger søvnløs over det, for Kat's løn gennem årene har forsørget Annie's familie som ikke har behøvet at arbejde nu pengene kom i en lind strøm hver måned. Vi lavede et lille regnestykke i morges og kom frem til at Kat burde have fået mindst 6.000 Bht pr måned, det giver 432.000 Bht som familien har fået en stor del af og som nu udebliver. Og det er de selvfølgelig sure over nu det lige gik så godt, og lader det går ud over Kat's datter. Bevidstheden om det, og at jeg har revet hende ud af hendes vante liv hvor hun tullede gennem hverdagen uden at behøve tænke, fordi Annie nok skulle fortælle hende hvad hun skulle gøre, piner mig. Kald mig dum og lige hvad du har lyst til, det gælder forøvrigt osse alle andre herinde, men jeg tænker meget over hvad jeg gør, og gør alt jeg kan for ikke at gøre noget der i mine øjne er forkert, sådan er jeg !!!
Og nej, jeg har ingen erfaring fra mit liv i Danmark, sådan en kegle har jeg sgu aldrig stødt på før
Så min stupide kærlighed til hende vinder over alt det negative, for hverdagen i lejligheden er tålelig uden dog at være perfekt. Her er hun stærk og ikke så forbandet bange for alt som uden for døren, mine utallige hjerneblødninger får hende til at kigge i ordbogen for at blødgøre mig når den er helt gal, så hun lærer hurtigt, ét ord om måneden i gennemsnit
Hold kaje du får mig til at skrive meget
Min oplevertrang som du ikke forstår er også nogle gange irriterende, selv for mig !! Men jeg tror du skal prøve at sætte dig lidt ind i hvordan syge bliver behandlet i Danmark, det er bestemt ingen dans på roser at skulle kæmpe med systemet der sidder på magten og pengekassen. Som Bamsen skriver, må han hver dag spise 24 piller for at have et tåleleligt liv, sådan lever der tusindvis af mennesker, hvis ikke hundrede tusindevis der sponsorerer apotekernes tårnhøje lønninger.
Jeg har siden jeg var 13 år gammel, levet i et surt smertehelvede fordi man var for nærig til at operere mig, men tilskud til piller så jeg kunne holde kæft og fise skæv rundt og endda passe mit arbejde som langturschauffør i 28 år med nogle pauser når den var helt gal, kunne de godt gi mig de røvhuller. Først for 6 år siden da jeg var så heldig at få en diskus prolaps, lindede de på den støvede pengepung og gav tilsagn om en operation som ifølge kirugen kostede 400.000 Dkr.
Men de tårer jeg kom til at producere over at kunne ligge på maven og sove for første gang i 24 år, tørrede sgu hurtigt ind. For til trods for det år, en operation som min kræver som minimum for at komme tilbage på fødderne igen, og som alle parter inklusiv kommunen skrev under på, blev glemt da min sagsbehandler fandt arbejde på det private arbejdsmarked !!
Sølle 3 måneder gik der kun før kommunen skrev til mig at de stoppede sygedagpengene, for min sagsbehandler var jo væk, og nye øjne kiggede på mine papirer, så jeg var lost til trods for alle protesterne fra sygehuset og kirugen. Og sådan gik det til at mit lille hus gik på tvangsauktion og jeg måtte finde arbejde hvor jeg hver dag selvfølgelig gnavede piller så det var en lyst, og drak en flaske sprut og en masse bajere for at kunne holde ud at bare stå op, eller rettere sidde ned og passe mit arbejde som chauffør !!!
Og den her historier som desværre er sand og som gør at jeg i dag har et helvede næsten hver dag fordi knoglerne ikke fik den nødvendige ro, og forøvrigt stadig betaler af på de uberettigede sygedagpenge jeg fik mens jeg lå 3 måneder på i sengen hjemme !! er grunden til at jeg nu bor i Thailand og fiser rundt som en skoldet skid. Holder jeg mig i skindet og bliver hjemme i lejligheden forfalder mine muskler så hurtigt, at selv en elevator tur ned for at hente et par bajere der skal skylle pillerne ned, kan sammenlignes med en tur op på Mount Everest.
Og det forpulede skodsystem skal ikke få mig ned med nakken, jeg er så stædig at det næsten er løgn.
JEG GIVER SIMPELTHEN IKKE OP.
Derfor fiser jeg rundt som skoldet skid i et glas vand uanset hvor ondt jeg har, og jeg er garanteret ikke den eneste der kom i klemme i den forfærdelig gode velfærd Danmark har så travlt at promovere sig som SDFGSDFG
Det blev til en meget personlig historie om mig og mit liv, men det har jeg det fint med.
FOR HVERT ET ORD ER SANDT !!
Puha, håber det var svar nok, nu er jeg nødt til at gå til købmand Hav en god dag.
, så der blev dømt hviledag og rendyrket afslapning de følgende dage med kun små opgaver på dagsordenen. Af gammel vane gik vi hen for at spise på Jolly Frog som serverer store billige måltider som samtidig smager vældigt, der var fyldt op med falanger af alle slags og i alle aldre der dog ikke forhindrede stedet i at servere maden i løbet af de sædvanlige 5 minutter. Så det lignede sig selv og var et rart og mættende gensyn, og ikke mindst meget billigt i forhold til de falang restauranter der ligger som perler på snor her 
og vi kunne tage endnu et bad og gå til køjs.
, opførte de voksne sig ikke som de små gerne ville have. Så der var en helvedes larm hver gang parterne røg ud i en styrkeprøve som kunne ske mange gange i løbet af en time, en noget kraftig pige på omkring 7 år der spiste hele tiden, og i øvrigt også brækkede sig konstant alle vegne, var sur over at der ikke var noget at spise nu hun lige havde tømt maven for indhold!! Så det gav lidt uvenskab, men den værste var den mindste af børnene, en dreng på en vel 4 år. Han kunne virkelig lave larm og ballade og beviste det konstant ved at skrige så selv ligene af de døde frøer der lå i haven, spjættede med benene 
) begyndte af egen fri vilje at gå rundt og spørge folk her som dog ikke gav pote. Kun Pi Duck mente han vidste hvor drømmeslottet lå, og kørte os derhen mens han roste huset til skyerne. En Fillipiner havde boet der ind til for en måned siden hvor han var rejst hjem igen, og huset stod nu tomt. Et stort to etagers hus med mange rum og plads til en masse venner sagde han mens vi skrumlede ned af den hullede soi og stoppede med et ryk ud for et usselt træhus han havde beskrevet som meget billigt til prisen. Kun 3.500 Bht pr måned og fri strøm, men hold kaje noget skrammel.
) fiskede jeg mit gamle gule sygesikringskort frem og ventede spændt. Han var ikke den hurtigste knallert på havnen og brugte lang tid på at studere kortet inden han gav mig det tilbage og sagde gennem Kat at det ikke duede. Selvfølgelig duer det sagde jeg til ham og fik Kat der ved jeg har kørt lastbil hjemme til at fortælle ham det, og fortæl mand at der endda også er et telefonnummer til min forsikring og pegede på nødkalds nummeret hvis man kommer i problemer i EU. Nu han ikke ville miste ansigt over for sine kollegaer der havde travlt med at kradse penge ind kunne jeg se og høre, opgav han til sidst over den uddybende forklaring fra mig om alle de numre der står på kortet, og gav mig kortet tilbage og viftede os videre 
En Thai der må styrte så meget rundt med en Pensionist 
mon ikke hun pludselig er flygtet en mørk nat ? stakkels kvinde 
Tak Web. Jeg var klar over at du vil støtte en der holder Pen. nede ?? du har jo måtte klare det hele selv i lang tid 
Og vis ikke nogen holder ham lidt i Ørene går det helt galt ? han er jo noget flavrene 
muligvis lidt ungdommelig Brunst 
Lignende tråde